”Stressfrit moderskab” består af 10 sessioner og strækker sig over ca. 6 måneder fordelt med 3 måneder før termin/fødsel og 3 måneder efter. De første fem sessioner ligger før fødslen. Herefter kommer jeg på et barselbesøg hos dig, og når alle er landet nogenlunde efter fødslen, mødes vi igen i gruppen de sidste fire gange – baby er selvfølgelig med.
Forløbet koster 5.000,- i alt. Der betales 1.000,- ved tilmelding og det resterende beløb betales i rater af 1.000,- henover forløbet.
Grupperne dannes efter termin for at optimere chancerne for at I kan følges ad hele vejen. Nu er moder natur jo ikke kendt for at være totalt pålidelig, så hvis du skulle misse en session pga. fødsel eller andet uforudset i forbindelse med graviditeten, så finder vi en løsning, så du får det hele med.